Om stevnsaaens

Om Stevnsåens

Kennel Stevnsåens fik sit kennelnavn i 1997, og jeg har siden avlet bretons med dette "fornavn".

 

Vi bor på et lille "husmandssted" fra 1910 på 13,7 ha, som jeg købte i 1983 efter min mormors død. Stedet er beliggende med jord ned mod "Tryggevælde Å".

 

Hvorfor hedder kennelen så "Stevnsåens"?

 

Indtil den nye vandløbslov i starten af 70'erne hed åen i folkemunde "Stevnsåen", fordi åen skiller halvøen Stevns fra Sjælland, fra Spjellerup i syd til udløbet i Køge Bugt, lige nord for Strøby Egede. Ved Tryggevælde å's og Stevns å's sammenløb tilfører Tryggevælde å mest vand, og derfor blev navnet ændret til Tryggevælde å for hele å-løbet. Åen skiller dog stadig Stevns fra resten af Sjælland!

 

Jeg er født på en gård i Himlingøje, som hedder "Vestervang". Min familien har altid været interesseret i jagt. Både min farfar og min far gik på jagt, da jeg var barn. Min 6 år ældre bror fik jagttegn, da han var 16 år - og jeg var altid med.

 

Da jeg var 15 år fik jeg min første jagthund. Det var en tysk rurådet, med streg under TYSK.

 

Scott var en stor bandit, der til tider var noget aggressiv overfor andre hunde. Han var også en bedre vagthund end de fleste rottweilere.

 

1 1980 købte min daværende kæreste, Linda og jeg et lille hus sammen, og vi ville nu selv til at have hund.

 

Linda ville dog ikke have en ruhåret hønsehund indenfor dørene, så jeg måtte finde en anden race, da jeg ikke mente at kunne leve uden en jagthund.

 

Valget faldt på den mindste af de stående jagthunderacer: Breton.

 

Vi hentede Rasmus den 22. november 1980.

 

Vi lovede at stille Rasmus på en udstilling, hvilket skete i efteråret 1982. På denne udstilling mødte vi den daværende formand for Dansk Breton Klub; Aage Stenhøj Jørgensen. Aage spurgte om Rasmus blev brugt til jagt, for han ville meget gerne se hunden på marken. Vi aftalte at mødes til en træningstur.

 

Jeg blev hjulpet af flere fra Dansk Breton Klub i forbindelse med at få Rasmus til at gå, som man forlangte på en markprøve. Næste forår stillede Ramus og jeg på vores første markprøve. Og da den flinke dommer mente, at jeg havde en god hund og gav os god kritik, begyndte jeg at interessere mig for at gå på markprøve. Pludselig begyndte vi også at få præmier med hjem, og så blev det først rigtigt sjovt.

 

I 1985 købte jeg Stenhøj Milou, der hurtigt blev præmieret både på udstilling og på markprøver. De første vinderklasseplaceringer kom også i hus.

 

Milou blev aflivet kun 7 år gammel efter at have brækket sit højre bagben på jagt. Heldigvis var han lige blevet far til et kuld hvalpe med Jens Kr. Frost's tæve Tango. Parringshvalpen, som kom hjem til St. Tårnby, kom til at hedde Markis.

 

Da Milou lige var blevet aflivet og Rasmus var blevet aflivet kun et par uger før pga alder, så var Markis alene på "farmen". Det varede dog kun et par uger, så fik jeg Chevas med hjem fra Bornholm. Chevas var på daværende tidspunkt 7 måneder gammel og skulle have været aflivet pga skudrædhed. Chevas var meget nervøs overfor fremmede, men han skulle jo også kun bruges til selskabspapegøje.

 

Markis havde en stor jagtforstand og var meget tjenestevillig. Han blev højt præmieret på såvel mark- som apporteringsprøver.

 

I 1995 kom Kalløkke Barbie til. Hun blev hentet hos Steen Mortensen på Bornholm, og nu skulle jeg prøve at have tæve.

 

Barbie havde en ukuelig jagtlyst, en god fuglefinderevne, smuk stil, fast stand, villig avance, men mente dog tit, at hun også skulle fange fuglene. Hårvildt var helt sikkert kun til for at motionere en breton. Hun blev præmieret mange gange på markprøve, men nåede aldrig til tops.

 

Da hun var en smuk HD fri hund, valgte jeg, da hun var 3 år gammel, at prøve at have et kuld hvalpe.

 

Det var på det tidspunkt, at jeg søgte om kennelnavnet "Stevnsåens".

 

I alle disse år var jeg blevet mere og mere interesseret i markprøver og arbejdet med en stående jagthund. Jeg var kommet i markprøveudvalget i Dansk Breton Klub, og havde uddannet mig til markprøvedommer.

 

Jeg havde en teori om, at hvis jeg skulle avle bretons, så skulle det være hunde, der havde så meget med "i kufferten" hjemmefra som muligt. Hundene skulle være sunde, have et godt sind, have en ukuelig jagtlyst og ligne en rigtig breton!

 

Det er fra denne filosofi, at vi avler bretons i Kennel Stevnsåens.

 

 

Poul Vestervang Ambirk